Selvhjælp virker

– det er dokumenteret.
Vi ved, at selvhjælp virker; det ser og hører vi fra de gruppedeltagere, som vi møder i vores daglige arbejde. Men du behøver ikke tage vores ord og erfaringer for gode varer: Selvhjælpsgrupper er en internationalt anerkendt metode, og en række forskere har undersøgt og dokumenteret virkningen af selvhjælpsgrupper inden for forskellige områder. Nedenfor har vi samlet en række uddrag af selvhjælpsundersøgelser – samt en litteraturliste til dig, der vil læse mere.

“Selvhjælpsgrupper tilbyder en hjælp, som det etablerede system ikke kan give. Ifølge forskningsleder Lis Adamsen ved Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning ligger styrken i selvhjælpsgrupper i, at deltagerne er ligeværdige, og at de kan føle sig normale til trods for, at de har et problem. I selvhjælpsgrupper er omverdenens fordomme lukket ude” (Mandag Morgen 2001).

Undersøgelser konkluderer blandt andet:
”(…) at selvhjælpsgruppen som metode har den effekt, at deltagerne oplever, at de kan spejle sig i hinanden, at de modtager og giver støtte og omsorg, at de bliver rigtigt forstået, og at de finder ud af, at de ikke er alene med deres problem, hvilket kan øge følelsen af at være ”normal”.

Endvidere:
”(…)er der fire effekter, som rigtig mange har oplevet, at de i høj grad har opnået:

• Jeg føler mig gladere, end inden jeg startede i gruppen
• Jeg er blevet bedre til at acceptere min situation
• Jeg er blevet bedre til at fortælle andre, hvordan jeg har det
• Jeg har fået større indsigt i den situation, jeg er i

Disse former for udbytte må siges at give deltagerne et rigtig godt udgangspunkt for at bearbejde deres situation og komme videre” (Christensen 2008).

I en gennemgang af de nyeste studier inden for selvhjælp i Norden nævnes, at selvhjælp blandt andet kan bidrage til:

”(…)understanding, handling, accepting, and meaning-making”
”(…)exchange of experiences, mutual support, quality of life and wellbeing and better insight into how to cope with the disease in everyday life”
“(…)coping techniques, empowerment, a sense of coherence despite long-lasting health problems or disabilities”
“(…)motivat[ing]and mobili[zing] one’s own resources and regain control in life and gain autonomy”
“(…)acceptance, and recovery despite having a chronic illness or disability” (Aglen et al. 2011).

At komme i grupperne opleves ’ligesom at komme hjem’. Her gør mødet med ligestillede, at deltagerne oplever accept og forståelse, her kan de være sig selv og tør smide facaden, de følger med i hinandens liv, og der opstår et særligt fællesskab. Deltagelse i disse særligt styrede selvhjælpsgrupper [for seksuelt misbrugte] muliggør, at man kan øve sig i og lære at indgå i relationer med andre. Etablering af nære sociale relationer rækker ud over gruppedeltagelsen – ud i hverdagslivet, hvor nye relationer etableres eller eksisterende forbedres” (Barlach & Pedersen 2006).

”Deltagerne fortæller om, hvordan de i selvhjælpsgruppen møder en særlig genkendelse og forståelse, som gør, at de ikke føler sig så alene, at de føler sig ´unormale´, mere accepterede og som muliggør erfaringsudveksling med andre ligestillede. Erfaringer fra deltagerne i disse typer grupper er, at grupperne er vældigt hjælpsomme i forhold til personlig udvikling og udvikling af sociale kompetencer. Dette har betydning for sociale relationer i og udenfor gruppen, i forhold til arbejdsplads, uddannelse, familie og andre personlige netværk” (Barlach & Pedersen 2006).

“A number of benefits would be expected from such supportive interactions (selvhjælpsgrupper, red.), including feeling more understood and less isolated, an increased sense of empowerment and self-efficacy, and acquiring more effective ways of coping with one’s difficulties. (…) The 12 studies reviewed here clustered into three areas―chronic mental illness, depression/anxiety, and bereavement―and our conclusions are therefore restricted to those areas. Overall, they provide limited but promising evidence that mutual help groups are beneficial for people with these types of problems. Seven of the 12 studies reported some positive changes in mental health for group members. The strongest findings come from two randomized studies showing that the outcomes of mutual help groups were equivalent to those of established, more costly, professionally- provided psychological interventions.” (Pistrang, Barker & Humphreys 2008)