Har du lyst til at hjælpe andre med stort som småt? Én enkelt gang eller mere jævnligt? Alt er velkommen og der er brug for dig.
Frivilligcenter Halsnæs har i mange år fået henvendelser om, vi kunne starte et frivilligt hjælpenetværk. Hvor der kunne etableres kontakt mellem mennesker der har behov for hjælp, og frivillige der har overskud til at give en hjælpende hånd til andre. Det kan være at pæren skal skiftes i loftlampen, at et elsket billede, skal hænges op på væggen, at der skal plantes forårsblomster i krukken, at hente/aflevere biblioteksbøger, reparere et stykke tøj eller meget andet.
Vigtigt er det, at hjælpen kan tilbydes en enkelt gang, og så afsluttes relationen. Men det er også en mulighed at hjælpe gentagne gange og aftale f.eks. kørsel til og fra en ugentlig aktivitet. Det er helt op til, hvad den frivillige har lyst og ressourcer til Vi har kontakten til, dem der har behov for hjælp, og nu håber vi, at få kontakten til dig, der har tid, lyst og overskud til at hjælpe. Meld dig ind i gruppen, hvis det er dig:-)
Hvis du vil høre mere, er du altid velkommen til at kontakte Katrine på tlf. 3133 3889 eller mail info@frivilligcenter-halsnaes.dk