Fyraftensmøde: ”Samarbejde mellem frivillige og professionelle/det offentlige – dilemmaer og udfordringer”
Hvornår skal en opgave varetages af det offentlige/professionelle og hvornår kan en opgave varetages af frivillige?
Mange frivillige gør et stort arbejde indenfor det sociale område, eksempelvis i samværet med sårbare borgere.
Frivilligcenter Halsnæs vil sætte fokus på de grænse-/snitflader, som nogle gange opstår i samspillet mellem offentlige/professionelle og frivillige, når de skal hjælpe borgere.
Det vil ske ved at:
- få viden om hvilken viden/erfaringer/tendenser, der er på landsplan
- høre fra repræsentanter fra Halsnæs Kommune om deres tanker/erfaringer/grænser for inddragelse af frivillige
- få praksiseksempler om brug af frivillige i offentlige/private institutioner
Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en åben debat om emnet.
Vi glæder os til at se jer og kan love det bliver en spændende eftermiddag, hvor vi både får besøg af oplægsholder fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, politikere og embedsfolk fra Halsnæs Kommune, samt repræsentanter fra tilbud og frivilligorganisationer, som har tingene tæt på i dagligdagen.
Program for arrangementet
Kl. 16.00 Velkomst v. Laila Svendsen, leder Frivilligcenter Halsnæs
Kl. 16.05 Panelindlæg (10 min hver):
Overordnede rammer herunder tendenser på landsplan v. Sigrid Bolet, CFSA
Halsnæs Kommunes politiske stillingtagen til brug af frivillige v. Thue Lundgaard, Udvalgsformand
Sundhedsafdelingens indsats og erfaring med brug af frivillige i tilbud v. Michala Jessen og Stinne Sommer, Sundhedsafdelingen, Halsnæs Kommune
En frivillig organisations erfaring i samarbejdet med offentlige/private aktører v. John Nicolaisen, Røde Kors Halsnæs
Spilleregler/erfaring i samarbejdet mellem fagfolk og frivillige v. Hanne Andersen, leder Humlehaven Plejecenter
Kl. 17.00 Spørgsmål til deltagerne – sættes i grupper på 5-6
§ Hvad blev I særlig optaget af i indlæggene?
§ Hvad er jeres erfaring i samarbejdet mellem frivillige og professionelle/offentlige tilbud?
§ Er der noget I tænker, vi kan gøre bedre/anderledes i Halsnæs?
Kl. 17.25 Pause – Servering af sandwich
Kl. 17.50 Grupper fremlægger resultat af drøftelse.
Kl. 18.20 Opsamling på eftermiddagen
Kl. 18.30 Farvel og tak
Date
- nov 06 2023
- Expired!
Time
- 16:00 - 18:30