Samarbejde med Kommunen
Samarbejde mellem kommune og frivillige sociale foreninger
LÆS SAMARBEJDSAFTALEN MED FRIVILLIGCENTER HALSNÆS OG HALSNÆS KOMMUNE HER.
Ønsker I at sætte fokus på frivilligheden i kommunen eller at få et tættere samarbejde med frivillige og foreninger?
Vi understøtter samarbejdet
I frivilligcentret ønsker vi at medvirke til et øget samarbejde mellem kommunen og frivillige sociale foreninger.
Det vil vi, fordi vi tror, at samarbejde skaber nye muligheder – både for kommunen, for foreningerne, de frivillige og ikke mindst for borgerne.
Stærkere og tættere samarbejde mellem foreninger og kommune - eller at kommunen selv inddrager og organiserer frivillige – er noget, der er kommet langt større fokus på i de senere år.
Der er allerede gode eksempler på, at et samarbejde kan skabe bedre sammenhæng i kommunens og foreningernes forskellige tilbud, og at en fælles indsats kan være med til at hæve kvaliteten og den samlede indsats til fordel for borgerne.