Ung til ung i Halsnæs

AFSLUTTET 2020. Unge søger og savner flere lokale fællesskaber, hvor de selv er med til at sætte rammerne. Det er konklusionen efter længere tids snakken med lokale unge, og andre omkring dem i Halsnæs.

Fællesskaber, hvor de kan mødes omkring aktiviteter, som de selv vælger og arrangerer, fx fællesspisning, spilaftener, ture osv. Især de unge, som har haft en vanskelig start i livet eller bakser med andre udfordringer har glæde af at være sammen med andre unge, der både forstår deres situation, og som måske selv har fundet en vej videre. Det giver styrke, inspiration og flere smil i hverdagen. Nogen har måske brug for det at have et sted at komme, mens andre har brug for at mødes med andre, der står med de samme udfordringer og få en snak. Begge dele er muligt i ung-ung.

”Ung-ung – med en hånd i ryggen” har nu modtaget støtte fra Socialstyrelsen det næste år (2019-2020), og i løbet af sensommeren og efteråret går vi i gang med de første møder m.m. i samarbejde med en gruppe frivillige. Lyder det som noget for dig, og/eller vil du gerne være med til at forme initiativet fra start så kontakt Katrine på katrinerex@frivilligcenter-halsnaes.dk