Mailikon32  facebook
STORTlogoHalsnaes

Frivillig økonomisk rådgivning

Den Frivillige Økonomiske Rådgivning er et gratis, uvildigt og fortroligt tilbud til alle borgere i Halsnæs Kommune om kvalificeret hjælp til stort set alle økonomiske problemstillinger. I den økonomiske rådgivning er tilknyttet kompetente frivillige, som alle har erfaring med at håndtere økonomiske problemstillinger.

Ved første møde er det vigtigt, at du medbringer dit NemID og relevante papirer (fx skat, løn, pension, bank, gæld, fogedskrivelser, rykkere, retslige papirer), så vi hurtigt kan komme i gang. Sammen tilrettelægger vi det videre forløb.

Åbningstider
Rådgivningen har åben tirsdag kl. 13-15, onsdag kl. 16-18 og torsdag kl. 11-13 og foregår i frivilligcenterets lokaler på Skjoldborg, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk. Du har også mulighed for at mødes med rådgiverne på eksempelvis bibliotekerne eller medborgerhuse.

Kontakt
Kontakt Anne-Lise, hvis du som borger ønsker at booke en tid til Frivillig Økonomisk Rådgivning.

Er du samarbejdspartner og ønsker at drøfte udvikling og formidling, så tag fat i Katrine.

Vi søger løbende nye frivillige rådgivere, så hvis du har lyst til at være en del af den Frivillige Økonomiske Rådgivning, hører vi meget gerne fra dig.


Rådgivningen er finansieret af TRYG Fonden

tryg fonden logo