Mailikon32  facebook
STORTlogoHalsnaes

Indstil din kandidat til Frivilligprisen 2020

frivilligpris2020
 
Indstil din kandidat til Frivilligprisen 2020
Mange frivillige gør en kæmpe lokal indsats, både under Coronapandemien og i den hverdag, der nu lykkeligvis er ved at vende tilbage efter krisen.
Derfor belønner vi i Halsnæs Kommune også i 2020 en gruppe af frivillige, en forening eller et initiativ, der har gjort en usædvanlig og inspirerende lokal indsats for borgere, der har brug for en håndsrækning.


For at du kan indstille en kandidat, skal følgende kriterier være opfyldt. Initiativet/foreningen/gruppen:

  • yder en særlig indsats i det frivillige sociale arbejde.
  • gør en forskel for mennesker, der har brug for en ekstra hånd i medborgerskabets ånd.
  • skaber opmærksomhed og interesse omkring det frivillige sociale arbejde.
  • fortjener et skulderklap for indsatsen.

Deadline for at indstille til "Årets frivillige sociale forening/gruppe/initiativ" er d. 31. august. Husk: Du kan ikke indstille en enkeltperson, men du kan indstille initiativet, foreningen eller gruppen og angive en nøgleperson.

Så lav en beskrivelse af din kandidat, og hvorfor du mener, de lever op til kriterierne, og send det til Lea på lea@frivilligcenter-halsnaes.dk senest d. 15. august. Kun indstillinger, der sendes til denne mailadresse, tages i betragtning.

Selve prisen bliver traditionen tro uddelt på Frivillig Fredag d. 25. september.

Vi glæder os til at læse alle de gode indstillinger!