Mailikon32  facebook

Frivilligcenter Halsnæs er lukket pga. coronavirus

6194c0bf e720 4b9d baf5 dd2d1839a319
Frivilligcenter Halsnæs er lukket pga. coronavirus
Frivilligcentret er foreløbigt lukket indtil 31. marts 2020. Du kan fortsat få kontakt med os via mails og telefon i de almindelige åbningstider. 

Der kan stadig bookes tider til samtaleforløb, økonomisk rådgivning, ligesom der er mulighed for deltagelse i selvhjælpsgrupperne.Står du som menneske og har akut brug for hjælp, så ring til Lea på 61332407, og hun hjælpe så godt hun overhovedet kan.
Du kan også sende en besked via vores Facebook-side, som vi tjekker hver dag. Og på vores Facebook-væg vil vi hver dag skrive lidt omkring mulighederne for at få støtte og hjælp i disse 14 dage.

Læs Sundhedsstyrelsens vejledning om coronavirus på engelsk eller arabisk.

Meddelelse fra Frivilligcenter Halsnæs' leder:
Kære alle medlemmer og netværk

Som mange af jer ved, lukker en stor del af samlings punkter nu ned i DK. Det gør vi selvfølgelig også – så Frivilligcenteret er lukket til og starte med marts måned ud.

 Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lige dvæle ved følgende tanke:

Danmark er - og har været i mange år - et land, hvor vi mere eller mindre kan føle os sikre på hjælp og støtte i et  - om end presset - men stadig professionelt sundhedsvæsen. Det privilegie har mange lande ikke. I den 3. verden kæmper de med helt andre massive udfordringer, når det gælder sundhed og sygdomsforebyggelse.

Danmark er også et land, hvor vi på Frivilligcenteret hver dag ser, hvordan mennesker med eller uden overskud møder op for at støtte hinanden, skabe nogle positive og rare oplevelser. Oplevelser som giver deltagerne en følelse af, at de også er værd, at livet kan opleves meningsfuldt. Det overskud eller nærvær vi har at give hinanden har på nogle måder også rod i, at vi ikke skal bekymre os om helt grundlæggende ting.

Men vi ligesom alle andre er også et land, hvor digitaliseringen tager fart: hvor vi meget ofte kommunikerer om digitaliseringen, som noget der skaber afstand, som noget der gør kommunikation til en farlig vej, fordi negativ kommunikation kan eskalere voldsomt uden kontrol eller overblik over konsekvenserne for mennesker og samfund. Hos os tænker vi:

Vores nuværende situation, hvor fællesskabets bånd skal handle om og IKKE være sammen – er helt unik. Og det giver os faktisk også en mulighed for at være sammen – på afstand. OG det kan vi bruge alle de sociale medier, smser, hjemmesider, blogs, podcasts til.  Mange mennesker med psykisk sårbarhed får f.eks. behandling via skype og deslige, fordi det at bevæge sig ud blandt mennesker er for hårdt – og for svært.  Det er der gode grunde til – for nærvær på afstand betyder bestemt også noget. 

Så vi vil gerne opfordre til, at vores kontakt med hinanden på medierne handler om at skabe opbakning, støtte til hinanden som naboer og omsorg. Lad være at tag stilling til, om din nabo nu er ”hysterisk”, eller om andre blæser en stemning op. Alle har ret til vores holdning til den nuværende situation, men tænk i stedet over, hvordan vi støtter hinanden. Og lad os bruge chancen for at se digitaliseringens omfang som noget, der kan være godt og positivt i en tid, hvor vi ikke kan være ligeså meget sammen face to face. At vi faktisk nu også er privilegerede, netop fordi vi har digitaliseringens muligheder, som vi selv kan vælge at bruge på den rigtig gode måde.

Nu er der et stort behov for at forebygge, at den nuværende situation forværres – og alle regeringens tiltag handler jo om netop det: forebyggelse. Sundhedsmyndighederne forholde sig dybt seriøst og deres ekspertise er i vores optik den eneste at følge – og respektere. Det samme gælder de tiltag, der tages i vores egen kommune.  På Frivilligcenteret støtter vi det hele fuldt ud – for vi ser hver dag mennesker for hvem, Corona ville være katastrofalt – og det eneste rigtige er at hjælpe med at det ikke breder sig mere. 

På Frivilligcenteret gør vi nu følgende: I kan kommunikere med os på mails og tlf i de almindelige åbningstider. Der kan stadig bookes tider til samtaleforløb, økonomisk rådgivning, mulighed for deltagelse i selvhjælpsgrupperne, og vores hovedtelefon (31333889) holdes åben i åbningstiderne af vores Sine fra Sekretariatet. Står du som menneske, og har akut brug for hjælp, så ring til mig på 61332407 – så skal jeg gøre, alt jeg kan.  Sidst så kan vi kontaktes på besked via vores facebook side, som tjekkes hver dag. Og på vores facebook væg, vil vi være hver dag skrive lidt omkring mulighederne for at få støtte og hjælp i disse 14 dage. Og ovenstående opfordring vil blive fulgt op på vores facebook med små tanker om nærvær, samvær og det at passe godt på hinanden.

Vi er her – blot på afstand. Og vi glæder os til at se alle på den anden side.

Kærlige hilsner
Lea