Mailikon32  facebook

Børn & Unge

I denne kategori finder du tilbud målrettet børn og unge. Her er både tilbud om rådgivning, væresteder og sorggrupper, samt tilbud om ferier og samvær med voksne. I kategorien findes også tilbud til socialt udsatte og psykisk sårbare børn og unge.

Leder du efter tilbud til grønlandske børn, findes de under kategorien ’Grønland’. Kriminalpræventive tilbud til unge flygtninge og indvandrere findes under kategorien ’Flygtninge og Indvandrere’.

BROEN Halsnæs

BROEN samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet. Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i et lokalt fritidstilbud.

Frivilligt Mentorkorps

Frivillige mentorer er personer, der har tid og overskud til at hjælpe en udsat ung på vej i livet med uddannelse og arbejde.

Home-start

HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Foreningen driver også butikken Børnenes Genbrug i Frederiksværk.

Lektiecafé Frederiksværk Bibliotek

Lektiehjælpen er for alle, børn som voksne, der har behov for at få lidt ekstra hjælp med lektierne.

Natteravnene

Natteravnenes formål er at skabe lokal tryghed og livsglæde - især blandt børn og unge i det offentlige rum.

Netværksgruppe for forældre til svagtlæsende/ordblinde børn

Netværksgruppe hvor forældre og børn kan udveksle erfaringer med dyslexi m.m.